Årsmeddelelse 2013

06.04.16.

Støtteforeningens årsmeddelelse for 2013 er nu online, og kan findes via menuen til venstre eller direkte her.

årsmeddelelsen indeholder som vanligt en gennemgang af de turneringer, der blev støttet samt praktisk information om foreningen, love og aktuel medlemsliste.

I Skakbladet 2014/1 blev der indkaldt til årets generalforsamling, der, som lovene angiver, afholdes i forbindelse med DM, der i år afholdes på Hotel Comwell Rebild Bakker. Dagsordenen til generalforsamlingen kan også findes i årsmeddelelsen.

Ekstraordinær støtte fra Støtteforeningen

13.01.14.

Støtteforening har i anledning af 50 året for foreningen stiftelse markeret dette med udbetaling af kr. 50.000,- til arrangementer i 2014.

Ikke mindre end 10 internationale arrangementer er der ansøgt om.

Støtten på så højt et beløb er ekstraordinært og skyldes dels jubilæet og dels de mange flotte initiativer som skak entusiaster rundt i det danske land udfører.

På dette link kan du se hvem der har fået støtte:

http://www.dsus-sup.dk/regnskab/stotte_oversigt.asp

Nye tiltag er på vej  der blandt andet skal gøre det nemmere at melde sig ind eller betale kontingent

Er du ikke medlem kan du gøre det hurtigt og nemt på http//www.dsus-sup.dk hvor du også kan betale.

/Finn Stuhr

50 års støtte til international skak i Danmark

14.04.13.

I dag er det 50 år siden at Niels Kjær Larsens ide om, at oprette en forening hvis formål var, at give en økonomisk hånds-rækning til danske topspillere og at støtte internationale turneringer i Danmark.

Fra den første formand Gudrun Levald , hvor de første 50 medlemmer så dagens lys og betalte kr. 50,- i årlig kontingent, har støtteforeningen haft et stigende medlemstal som de senere år pga. en faldende skakinteresse har haft et tilsvarende fald.

Mange internationale turneringer og enkeltpersoner har gennem årene fået en tiltrængt motiverende støtte der har glædet rigtig mange.

50 års dagen bliver ikke markeret, da der ikke har været ressourcer til at planlægge noget sådant.

Støtteforeningen ønsker i stedet at dagen skal være en mærkedag hvor foreningen går ind i den ny tidsalder og bliver digitaliseret. Dagen skal være et vendepunkt hvor Støtteforeningen vil være mere synlig i skakklubberne, hjemmesiden vil blive mere spændende og Støtteforeningen vil være mere synlig med sin politik og sikre at medlemmerne føler mere ejerskab i foreningen. Fornyelse og forandring er Støtteforenings mærkesag på dagen der åbner dørene for de næste 50 år

Alt dette til gavne for endnu mere støtte til Skak Danmark.

Her i jubilæumsåret opfordre vi skakklubber og arrangører, som støtteforeningen støtter eller har støttet gennem de seneste 50 år til at gøre en ekstra indsats for at skaffe flere medlemmer eller ekstraordinært jubilæumsstøtte.

Det samlede resultat af denne ekstra indsats i jubilæumsåret, vil blive offentliggjort når jubilæumsåret slutter 13. april 2014

Alle frivillige bidrag udover kontingent bedes mrk. “DSUS 50 år” og sættes ind på konto: 1551-8064393.

/Finn Stuhr

Ny formand og kasserer

31.03.13.

På gårsdagens generalforsamling blev Finn Stuhr valgt som ny formand for DSUS efter kampvalg med den siddende formand Peter Kinggaard. Finn vandt valget med 9 stemmer, mens Peter Kinggaard fik 6 stemmer.

Finns motivation for at stille op til formandsvalget er, at han som turneringensarrangør og støtteansøger har oplevet at DSUS ikke fungerer optimalt. Finn fremlagde før valghandlingen hvad man kan forvente med ham som formand:
•DSUS skal være mere synlig på gadeplan DSUS skal ind under huden på skakpillerne og i klubberne.  Dansk Skak skal vide hvor de har DSUS og hvad DSUS står for.
•DSUS skal have en tydelig politik, der skal være tydelige ansøgnings kriterier og det skal være på hjemmesiden.
•Der skal tages initiativer som for formuen til at stige, så vi inden om 5 år kan begynde at yde hjælp efter sloganet  “Støtte der batter!”.
•Formuen skal ikke stå på en bankkonto, der skal investeres målrettet med henblik på at øge formuen.
•Bestyrelsesreferater skal offentliggøres. Nepotisme og kammerateri skal undgås.
•Nye initiativer skal motiveres, DSUS skal være en saltvandsindsprøjtning til disse initiativer.
•Støtte skal være en motivationsfaktor og ikke en vedligeholdelsesfaktor.
•Støttepolitikken skal offentliggøres.
•Medlemmer skal have mulighed for elektronisk opkrævning af kontingent. Den væsentligste årsag til svigtende medlemskab er manglende opkrævning.
•I øjeblikket er det mindretallet i bestyrelsen der bestemmer hvem der skal have støtte, det skal ændres.
•DSUS’s bestyrelse skal være et team der arbejder godt sammen og som hver især skal yde et stykke arbejde til gavn for støtteforeningens formål.
•Hver bestyrelsespost skal have en funktionsbeskrivelse, der skal være offentlig. Det giver generalforsamlingen bedre mulighed, sammen med bestyrelsesreferatet at se hvem der gør deres pligt.
•At være bestyrelsesmedlem skal ikke være en klods om benet, men være en pligt der skal tjene Dansk Skak.
•Der skal ikke være kontingentstigning for af få flere penge i kassen. Kontingentet skal fastholdes på de kr. 100,- for at få flere medlemmer.
•Der skal kikkes på om støtte skal udvides på andre fronter med tiden.

DSUS fik også ny kasserer. Aage Olsen, der har været kasserer i 5 år, er som bekendt blevet medlem af DSU’s forretningsudvalg, og det havde derfor længe været kendt, at Aage ønskede at udtræde af DSUS’s bestyrelsen. Til at overtage den 1-årige periode som kasserer valgtes Verner Christensen enstemmigt.

Bestyrelsen består nu af:

Finn Stuhr
Verner Christensen
Allan Bangsbro
Frode Benedikt Nielsen
Per Stentebjerg-Hansen

Kontaktoplysninger kan findes i menuen til venstre under “Kontakt”.