Generalforsamling 2023

21.03.23.

Der indkaldelse til generalforsamling i Dansk Skak Unions Støtteforening, lørdag d. 8. april 2023 kl. 15.00 på spillestedet for DM i skak, Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskabet
4. Indkomne forslag
Bestyrelsen foreslår opløsning af DSUS.
Det var med det tættest mulige resultat at forslaget ikke blev besluttet på generalforsamlingen sidste år.
Bestyrelsen mener fortsat at der bedst kan støttes ved at fortsætte arbejdet i DSU-regi.
Det er unødigt administrativt tungt at drive foreningen. Især virker det unødigt at holde en generalforsamling når stort set ingen deltager. Dertil kommer udgifter til administration, møder og revision. Læg dertil at det i en årrække ikke har være muligt at få besat alle tillidsposter.
I henhold til lovene vil foreningens midler og effekter i tilfælde af opløsning tilfalde DSU. Her er man indstillet på at DSUS´ arbejde kan fortsætte i form af et udvalg med særskilt økonomi. Dermed vil støtten til de internationale turneringer kunne fortsætte uændret.
5. Fastsættelse af næste års kontingent
6. Valg af:
a) Formand: Allan Bangsbro er på valg
b) 1 bestyrelsesmedlem: Thomas Vestergård er på valg
c) 2 bestyrelsessuppleanter
d) 2 revisorer: Gert C. Jøhnk og Bjarne Rasmussen er på valg
e) 1 revisorsuppleant
7. Eventuelt

Allan Bangsbro, formand