Dansk Skak Unions Støtteforening
Nyheder > Velkommen

Velkommen

Støtteforeningen har i overenstemmelse med sit formål ydet støtte til stort set alle internationale skakarrangementer i Danmark siden foreningens start i 1963, og Støtteforenings rolle i opretholdelsen af skakturneringer i topklasse herhjemme er større end nogensinde.

Støtteforenings yder støtte til internationale turneringer i Danmark, der enten er titelgivende eller på anden vis har stor PR-værdi for dansk skak, samt andre formål bestyrelsen finder gavnlige for dansk skak internationalt. Herunder bl.a. talentfulde unge spilleres turneringsdeltagelse i udlandet.

Denne hjemmeside er lavet for at præsentere Støtteforeningen og dens virke. På hjemmesiden er det bl.a. muligt at følge hvor og hvornår DSUS støtter, samt hvilke arrangementer der tidligere har nydt godt af vores støtte.

Støtteforeningen støtter også turneringsarrangører med råd og vejledning, og Støtteforeningens Manual for Turneringsarrangører kan hentes på siden.

Skulle du have fået lyst til at støtte vores arbejde for dansk skak ved at blive medlem, så har du også chancen her fra siden. Men kig først omkring på hjemmesiden og få et indtryk af Støtteforeningens historie og nutid.

God fornøjelse!

Peter Kinggaard, formand